Komposit og silestone
Komposit bordplader og silestone bordplader i Århus og omegn
Komposit borplader modstår kortvarig, moderat varme, men da gryder/pander let overstiger varmegrænsen anbefales altid bordskånere. Silestone® bordplader er et kvalitets komposit produkt fra Cosentino, som er en del af TFT Responsible Stone Programme. Det er din sikkerhed for at de anvendte sten er ansvarligt indhentet.
Daglig rengøring klares med en opvredet klud i rent varmt vand. Stærkt farvende fødevarer kan misfarve lyse plader og fjernes derfor hurtigst muligt. Komposit tåler de fleste rengøringsmidler, men HORN anbefaler Q-Action til grundig rengøring, da rengøringsmidler med kraftig syre/base vil kunne beskadige pladen for bestandigt.
Vaskeilægning – Komposit & Silestone
Der findes flere forskellige monteringsmuligheder komposit.
- Planlimning: Det vil sige at vaskens flange er synlig. Vær opmærksom på at badeværelses- og køkkenvaske er ikke 100% plane, så der kan forekomme ”flimmer” i flangen.
- Underlimning: Det vil sige at vasken limes fast helt under hele pladens godstykkelse.
- Underfræsning: Det vil sige vasken monteres ca. 10-12 mm., under bordpladens overkant.
- Integrallimning: Enkelte vaske tilbydes som integrallimet i komposit. HORN integrallimer med en 45˚ samling som giver et unikt resultat hvor vask og bordplade går ud i et.
Bemærk: Vaskens flange og evt. bakke kan optage plads under bordpladen. Særligt gældende for plan– og underlimning samt ved komposit vaske.
Kombination af natur og teknologi
Din bordplade bliver hver dag udsat for slitage, og derfor er det en god ide, at du vælger bordplader i hårdføre materialer.
En komposit bordplade i Silestone er meget solid, kan modstå hverdagens brug og er nem at vedligeholde. Den er nemlig skabt i en kombination mellem naturmaterialer og avanceret teknologi, der giver en høj slidstyrke og lækker kvalitet.
Silestone og komposit bordplader – Nem vedligeholdelse og mange muligheder
Komposit bordplader er lette at vedligeholde, og du kan bruge de fleste rengøringsmidler til den daglige rengøring. Hvis du vil have tips og tricks til vedligeholdelsen af din bordplade, kan du altid spørge os. Vi vejleder dig gerne.
Se vores udvalg i Lystrup
Du kan kontakte os via telefon eller mail, hvis du vil bestille tid til at se vores udstilling i Lystrup. I vores udstilling kan du se de forskellige nuancer og muligheder, og du kan samtidigt få rådgivning og vejledning fra vores dygtige personale.
Når du har bestemt dig for en bordplade, kommer vi ud til dig og måler op, og vi leverer og monterer samtidigt bordpladen for dig. Du får derfor en komplet løsning, når du vælger HO Bordplader – og du kender prisen, før vi indgår en aftale.
Kontakt os for at høre mere om komposit bordplader
Er du i gang med et bygge-/renoveringsprojekt, eller trænger køkkenet bare til at nogle nye bordplader, så kontakt os på telefon 40 15 44 86 eller skrive via mail info@ho-kr.dk til en uforpligtende snak. Vi kan rådgive dig om netop dit bord, så du får den helt rette løsning.
Materiale nørder:
Vil du blive klogere på din kommende bordplade eller finde fif og tricks til korrekt vedligehold, der gør at din bordplade vil holde sig smuk i mange år?
Under vores produktvejledning giver vi råd og vejledning til alle vore materialer.